Klimaregnskab for danske virksomheder: Krav og bedste praksis i 2025

Danmarks klimaførerposition

Danmark har forpligtet sig til at reducere drivhusgasemissionerne med 70 % inden 2030 (sammenlignet med 1990-niveauet) og opnå klimaneutralitet inden 2050. Denne ambitiøse målsætning betyder, at danske virksomheder står over for nogle af de mest krævende klimarapporteringskrav i Europa.

Reguleringsmæssig ramme for danske virksomheder

CSRD-implementering

Danmark implementerer CSRD gennem national lovgivning. Nøglepunkter for danske virksomheder:

• Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med bæredygtighedsrapportering
• Rapporter skal indsendes digitalt via CVR
• Danske fortolkninger er i overensstemmelse med de bredere EU-krav

Årsregnskabsloven

Danske virksomheder, der er omfattet af CSRD, skal inkludere bæredygtighedsrapportering i deres årsrapporter som reguleret af årsregnskabsloven. Dette inkluderer:

• Ledelsens beretning om bæredygtighedsforhold
• Bæredygtighedserklæring i overensstemmelse med ESRS-standarder
• Krav om verifikation

Drivhusgasemissionskategorier for danske virksomheder

Scope 1: Direkte emissioner

Almindelige Scope 1-kilder for danske virksomheder:

• Naturgas til opvarmning
• Firmabiler (selvom elbiler bliver mere almindelige)
• Udslip fra kølemidler
• Produktionsprocesser på stedet

Dansk kontekst: Mange danske virksomheder har allerede elektrificeret opvarmning og transport, hvilket reducerer Scope 1. Fokus kan flytte til procesemissioner og kølemidler.

Scope 2: Indirekte energiemissioner

Danmarks elnet er blandt de reneste i Europa, men Scope 2-rapportering er stadig vigtig:

• Købt elektricitet
• Fjernvarme
• Damp og køling

Dansk kontekst: Fjernvarme er udbredt og har varierende emissionsfaktorer afhængigt af den lokale leverandør. Brug lokationsspecifikke faktorer, hvor de er tilgængelige.

Scope 3: Værdikædeemissioner

For de fleste danske virksomheder dominerer Scope 3 CO2-aftrykket:

• Indkøbte varer og tjenesteydelser
• Transport og distribution
• Forretningsrejser
• Medarbejderpendling
• Investeringer

Dansk kontekst: Danmarks stærke servicesektor betyder, at Scope 3-kategorier som indkøbte tjenesteydelser og forretningsrejser ofte er de største emissionskilder.

Danske emissionsfaktorer

Elektricitet

Energistyrelsen udgiver årlige emissionsfaktorer for dansk elektricitet. For 2024/2025:

• Gennemsnitlig netfaktor: ~150-180 g CO2e/kWh (varierer efter år)
• Væsentligt lavere end EU-gennemsnittet på grund af vindkraft

Fjernvarme

Emissionsfaktorer varierer betydeligt efter kommune. Kilder inkluderer:

• Energinet-data
• Lokale forsyningsrapporter
• Energistyrelsens publikationer

Transport

Brug danske faktorer for:

• Togtransport (DSB, Arriva)
• Indenrigsskibsfart
• Dansk vejtransportgennemsnit

Bedste praksis for danske virksomheder

1. Brug danske datakilder

Prioriter danske emissionsfaktorer frem for generiske EU- eller globale gennemsnit:

• Energistyrelsen
• Energinet (netoperatør)
• Lokale forsyningspublikationer

2. Spor fjernvarme separat

Fjernvarme er unik for Danmark og kræver særlig opmærksomhed. Mange virksomheder anvender fejlagtigt generiske opvarmningsfaktorer.

3. Tag højde for køb af vedvarende energi

Hvis du køber grøn elektricitet med oprindelsesgarantier, skal du dokumentere dette korrekt. CSRD tillader både lokalitetsbaseret og markedsbaseret opgørelse.

4. Involver danske leverandører

Danske forsyningskæder er ofte mere villige til at levere emissionsdata. Udnyt dette for bedre Scope 3-nøjagtighed.

5. Overvej danske standarder

Erhvervsstyrelsen udgiver vejledningsdokumenter specifikt til danske virksomheder. Følg disse sammen med ESRS.

Almindelige datakilder til dansk klimaregnskab

Energidata

• Energi Data Service (realtids netdata)
• Dine el-/fjernvarmeregninger
• Smart meter-data (hvis tilgængelige)

Transportdata

• Virksomhedens udgiftsrapporter
• Rejsebookingsystemer
• Flådestyringsdata

Indkøbsdata

• e-conomic, Dinero eller Billy-eksport
• Købsfakturaer
• Leverandørforbrugsanalyse

Udfordringer for danske SMV'er

Begrænsede ressourcer

Mange danske SMV'er mangler dedikeret bæredygtighedspersonale. Automatisering er afgørende.

Komplekse forsyningskæder

Selv små danske virksomheder har ofte internationale forsyningskæder, hvilket komplicerer Scope 3.

Pres fra interessenter

Store danske virksomheder (Novo Nordisk, Ørsted, Mærsk) presser bæredygtighedskrav ned gennem deres forsyningskæder.

Hvordan Grønlog imødekommer danske krav

Grønlog er bygget til danske virksomheder:

• **Dansk regnskabsintegration**: Direkte forbindelse til e-conomic, Dinero og Billy
• **Danske emissionsfaktorer**: Forudindlæste faktorer fra Energistyrelsen og andre lokale kilder
• **Fjernvarmesupport**: Korrekt håndtering af fjernvarme med lokationsspecifikke faktorer
• **Dansk/engelsk tosproget**: Fuld support for rapportering på dansk
• **CSRD/ESRS-overholdelse**: Rapporter opfylder Erhvervsstyrelsens krav

Start din danske klimarapporteringsrejse ved at forbinde dit regnskabssystem til Grønlog i dag.